Træt af altid at skælde ud? Prøv disse tips

skæld ud

1 år siden |  0 comments  |  Livet med børn

Vi kan vist godt alle sammen være enige om at vi i den perfekte verden ikke ville udsætte vores børn for skæld ud. Det er ikke rart for os, det er i hvert fald ikke rart for dem, og ofte virker det ikke efter hensigten. Alligevel kommer vi til at gøre det igen og igen. Vi har her fundet nogle gode råd du kan bruge hvis du også er træt at af at du skælder dine børn ud igen og igen.


Træk vejret


Træk vejret dybt ind. Pust ud. Gentag et par gange. Hvis du er oppe at køre kommer du bare til at sige de forkerte ting og eskalere situationen med dit barn. Sørg i stedet for lige at få ro på dig selv og gennemtænk hvad du egentlig vil sige før du går ind i situationen.

Adresser handlingen i stedet for barnet


Børn er gode, men nogle gange gør de mindre gode ting. Men her er det vigtigt at det er selve handlingen man kritiserer og ikke barnet. Er du sur over at dit barn har rodet mad over det hele så sig ikke "du er da en værre grissebasse" men sig i stedet "det er da noget værre griseri" (hvis du absolut insisterer på at skulle koble barnets madspisning med en gris - du kan også sige "hov ville maden hellere op på kinden end ind i munden" eller en anden lidt mere positivt ladet sætning.

Gennemtænk hvad du vil sige


Ligesom du skal trække vejret skal du også gennemtænke hvad du vil sige inden du går ind i situationen. Og sørg så for at hold dig til det - det kan også hjælpe til at holde konflikten nede hvis barnet kan mærke at der ikke er noget at diskutere om, men at det er sådan det er og at du står på fast grund.

Sæt forventningerne ned


Det gælder både de forventninger du har til dine børn, til dig selv, og til situationen. Ligesom du også selv kan komme til at gøre ting du egentlig havde tænkt du ikke skulle (bagtale kollegaerne, tage et stykke chokolade for meget, udskyde de huslige pligter til sidste øjeblik osv.) så kan dine børn heller ikke være små perfekte mennesker hele tiden. Og det er også helt okay, og træder de ved siden af et lille øjeblik bør fokus i højere grad være på at få dem tilbage på den gode sti end at skælde dem ud over at de har trådt ved siden af.

Få professionel hjælp


Hvis du synes at hele situationen med skældud er gået lidt i hårdknude kan du med fordel få professionel hjælp. Det er ikke noget at skamme sig over, og faktisk skal du hellere være stolt over at du tager dine børns ve og væld seriøst, og at du ved at du kan have brug for en hjælpende hånd. Det kan enten være i form af bøger, psykologsamtaler eller et kursus hos en online psykolog. Uanset hvad du vælger så husk at at det er godt for dine børn at du gør det og at det er en god beslutning.



Vi håber du kan bruge rådene - skriv gerne en kommentar med dine egne bedste råd.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

4 måneder siden
0

3 gode måder, du kan slappe af på, når børnene er lagt i seng

Langt de fleste forældre er enige om, at det er et hårdt job at have børn. Derfor er det også vigtigt, at du sørger for at bruge tiden efter, de er lagt i seng på, at få slappet af. Det kan du naturligvis gøre på op til flere måder. Derfor handler de...

Share:

FamilieTjek
5 måneder siden
0

Hvad er en harmonisk familie – og hvad er FamilieTjek?

Tænker du til tider på, at du gerne vil gøre noget ekstra for din familie? Tænker du på, at I burde bruge mere tid sammen eller snakke mere sammen? Det er meget normalt. Derfor vil denne artikel gerne give dig et redskab, som kan hjælpe dig med at gø...

Share:

5 måneder siden
0

Sådan forbereder du rejsen med børn

Er du ved at gøre klar til sommerferien med børn? At rejse med børn kræver naturligvis lidt mere forberedelse end ellers, og det er derfor vigtigt at du begynder forberedelserne i god tid. Men hvad er egentlig det vigtigste at forberede til en rejse...

Share: