Klar til badeferien med børn – læs med her

Pool

1 år siden |  0 comments  |  Livet med børn

At holde ferie er skønt, og det er den perfekte mulighed for at have kvalitetstid sammen som familie. I har her mulighed for at koble af fra den ellers stressede og rutineprægede hverdag, og I kan i stedet nyde hinandens selskab. Masser af grin, gode minder og dejlige samtaler kan I efterfølgende se tilbage på, og I vil uden tvivl værdsætte disse ferieminder senere hen i livet. Der er mange måder, hvorpå man kan holde ferie med børn, og en badeferie er en af mulighederne. Hvis du skal på badeferie med dine børn, kan du læse mere i artiklen her, hvor vi giver et par tips til, hvad I skal have styr på inden afrejse.


Sørg for underholdning til selve rejsen


For at kunne nyde vandet i poolen eller bølgernes brus på stranden skal I først og fremmest transportere jer til rejsedestinationen. Med børn kan dette være en udfordring. Småbørn græder ofte, og de lidt større børn keder sig undervejs. Her skal du ikke lade dig slå ud af fordømmende blikke fra andre medpassagerer – det er helt naturligt, og det er næsten ikke til at undgå. Dog kan du prøve at afhjælpe dette for ved at sørge for at have planlagt forskellige former for underholdning. Dette kan være i form af film og tegneserier på iPads, tablets eller mobiltelefoner. Her vil børnene blive underholdt i en god times tid. Hvis du ikke har adgang til internet undervejs, bør du downloade diverse film og tegneserier på den elektroniske tablet eller mobil i forvejen.



Du kan også arrangere sjov underholdning, som I kan lave sammen i form af hjemmelavet banko. Ved at indsætte forskellige ting på pladen, som I har mulighed for at se undervejs, kan I afkrydse pladen under jeres rejse. Dette kan eksempelvis være et fly, en rød kuffert, et træ og en bro afhængigt af jeres transportmiddel. Herefter kan du uddele præmier til vinderen af én række, to rækker og fuld plade i form af slik eller andet lækkert.


Medbring sjovt udstyr til aktiviteter ved poolen og havet


Selvom det er super sjovt at svømme rundt i poolen eller i havet, kan dette dog blive ret ensformigt i længden. Især hvis I har planer om at være ved vandet i en uges tid eller mere, kan dette hurtigt blive kedeligt. Derfor kan du med fordel medbringe sjovt udstyr, som I kan lege med i poolen. Dette kan være svømmefødder, således I kan svømme hurtigt, badedyr til leg eller plastspande og plastikspader til gravning i sandet. Det kan også være små vandpistoler, sådan I kan afkøle hinanden i skyggen fra solen, en badebold til kast eller en frisbee.



Mulighederne er mange, når det kommer til aktiviteter ved poolen og stranden, og det gælder blot om at medbringe de genstande, som man selv og børnene finder sjove. Hvis børnene er større, kan det også være meget underholdende at medbringe snorkeludstyr i form af dykkerbriller og snorkel. På denne måde kan I sammen undersøge havet lige under overfladen og måske være heldige at spotte flotte og farverige fisk.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

4 måneder siden
0

3 gode måder, du kan slappe af på, når børnene er lagt i seng

Langt de fleste forældre er enige om, at det er et hårdt job at have børn. Derfor er det også vigtigt, at du sørger for at bruge tiden efter, de er lagt i seng på, at få slappet af. Det kan du naturligvis gøre på op til flere måder. Derfor handler de...

Share:

FamilieTjek
5 måneder siden
0

Hvad er en harmonisk familie – og hvad er FamilieTjek?

Tænker du til tider på, at du gerne vil gøre noget ekstra for din familie? Tænker du på, at I burde bruge mere tid sammen eller snakke mere sammen? Det er meget normalt. Derfor vil denne artikel gerne give dig et redskab, som kan hjælpe dig med at gø...

Share:

5 måneder siden
0

Sådan forbereder du rejsen med børn

Er du ved at gøre klar til sommerferien med børn? At rejse med børn kræver naturligvis lidt mere forberedelse end ellers, og det er derfor vigtigt at du begynder forberedelserne i god tid. Men hvad er egentlig det vigtigste at forberede til en rejse...

Share: